På plejehjemmet er der 73 plejeboliger, 35 daghjemspladser samt Værestedet, hvor der er mulighed for at tage imod 6-8 borgere daglig.
Om Plejehjemmet Strandmarkshave
På denne side kan du læse mere om Plejehjemmet Strandmarkshave.
Fysiske rammer
Strandmarkshave ligger dejligt i grønne områder og med en dejlig have. Haven benyttes af daghjemsgæster, brugere af Værestedet og beboere.
Plejehjemmet er ca. 15 minutters gang fra Hvidovre Lystbådehavn og 5-10 minutter fra Frihedens Butikscenter.
Næsten alle boliger har enten en lille forhave i stuen eller altan på 1. sal.
Organisering
Organiseringen er godkendt af centerchefen for Sundhed og Ældre samt den konstituerede plejehjemsleder.
Her kan du læse om organiseringen i et bredere perspektiv. Organisering Strandmarkshave Plejehjem
Vision og værdier
- Strandmarkshave er et hus, hvor det er rart at bo, arbejde og gæste.
- Strandmarkshave står for kvalitet i pleje, omsorg og aktivitet i respekt og værdighed for beboeren. Alt sammen i tæt samarbejde og åben dialog mellem beboere, pårørende og personalet.
- Strandmarkshave har gode boligforhold og velfungerende servicefunktioner.
- På Strandmarkshave er der et godt samarbejde og et godt fysisk, psykisk og socialt arbejdsmiljø.
Relation til beboerne
- Strandmarkshave holder en indflytningssamtale med beboer og dennes pårørende, hvor vi drøfter ønsker, behov og forventninger.
- Vi benytter bl.a. følgende faglige tilgange: Anerkendende, B-baum, rehabilitering, sanseorienteret og livshistorie.
- Vi har fokus på den demente borgers adfærd. Forståelse for denne adfærd findes via Kitwood.
Samarbejde med pårørende
- Beboere, pårørende og personale indgår i en åben, tillidsfuld og værdig dialog i samarbejdet om beboernes hverdag og pleje.
- Vi har et bruger- og pårørenderåd, som mødes 4 gange årligt.
- Pårørende inviteres ofte med til fælles arrangementer.

Indvielse
Plejehjemmet Strandmarkshave blev indviet d. 10. april 1987.
